Nogle bøger står man overfor som var det et bjerg der skal bestiges. Enten pga. deres rene længde og ord volumen, sprogets kompleksitet, handlingens kringelkroge, et broget persongalleri eller andet. Det har for mig været bøger som Thomas Pynchons Gravity’s Rainbow, David Foster Wallaces Infinite Jest, Joyces Ulysses (Finnegans Wake kastede jeg håndklædet i ringen eller for at blive ved analogien, lagde jeg rygsækken og isøksen ved. Simpelthen så knudret og mærkeligt skrevet, at jeg aldrig kom i et læseflow).
Nu står jeg overfor en til af slagsen. Et litterært bjerg der skal bestiges; House of Leaves af Mark Z. Danielewski. Har glædet mig længe til at læse den. Nogle har været flere år om den, der er studiegrupper der ikke beskæftiger sig med andet og igen andre har kaldt den - den mest uhyggelige bog de nogensinde har læst. Flere nævner den som værende livsændrende.
Læs mere om den i artiklen her og skriv meget gerne hvis du har læst eller har anden erfaring med den; positivt som negativt. Se også på billederne hvordan der leges med skrifttyper, typografi og visuelle effekter. Vild bog!
Enjoy.
Beat master Rick Rubins bog, om kreativitet og skaberånd; The Creative Act: A Way of Being, beskriver en del som har været beskrevet før bl.a. af Lene Tanggaard og undertegnede i vores bog I Bad Med Picasso; at alle kan blive mere kreative...
“We are deeply flawed, impermanent creatures who can sometimes do extraordinary things”. Kloge ord og life lessons fra mesteren...
Altid spændende med ny kunst, især når ens kammerat JP Brask har nappet det værk af Monica Kim Garza der hang der oprindeligt, et år!-til den nyeste udstilling han har kurateret...