Kilen
Scott Carney har skrevet to super bøger; What Doesn’t Kill Us, som var den første bog der sådan rigtigt introducerede Wim Hof og hans metoder til en bredere offentlighed og så The Enlightenment Trap...
Nogle bøger står man overfor som var det et bjerg der skal bestiges. Enten pga. deres rene længde og ord volumen, sprogets kompleksitet, handlingens kringelkroge, et broget persongalleri eller andet. Det har for mig været bøger som Thomas Pynchons Gravity’s Rainbow, David Foster Wallaces Infinite Jest, Joyces Ulysses (Finnegans Wake kastede jeg håndklædet i ringen eller for at blive ved analogien, lagde jeg rygsækken og isøksen ved. Simpelthen så knudret og mærkeligt skrevet, at jeg aldrig kom i et læseflow).
Nu står jeg overfor en til af slagsen. Et litterært bjerg der skal bestiges; House of Leaves af Mark Z. Danielewski. Har glædet mig længe til at læse den. Nogle har været flere år om den, der er studiegrupper der ikke beskæftiger sig med andet og igen andre har kaldt den - den mest uhyggelige bog de nogensinde har læst. Flere nævner den som værende livsændrende.
Læs mere om den i artiklen her og skriv meget gerne hvis du har læst eller har anden erfaring med den; positivt som negativt. Se også på billederne hvordan der leges med skrifttyper, typografi og visuelle effekter. Vild bog!
Enjoy.
Scott Carney har skrevet to super bøger; What Doesn’t Kill Us, som var den første bog der sådan rigtigt introducerede Wim Hof og hans metoder til en bredere offentlighed og så The Enlightenment Trap...
Efter et par ugers gennemlytninger må jeg bare sige, at for mig er Nick Caves nye album Wild God (fed titel i øvrigt) et masterpiece...
Hvem havde lige regnet med at Jim Carrey, der kom ud af bagdelen på et næsehorn i Ace Ventura, skulle gå hen og blive en af de større samtidstænkere og filosoffer?!